Og det var Olav Trygvason,
stoevned over Nordsjö fram op mod sit unge Kongerige,
som ikke vented ham.
Fik han så förste Synet :
Hvad er dette for Mur i Havbrynet.

Og det var Olav Trygvason,
Landet syntes granske stoengt,
alle hans unge Kongelaengsler föltes mod Klippen sprængt,
indtil on Skald opdaged hvide Kupler og Spir i Skylaget.

Og det var Olav Trygvason,
syntes, han med engang så gråsprængte gramle Tempelmure,
snehvide Hvælv derpå.
Længtes han da så såre med sin unge Tro stå indenfore.

(Chorus)
Og det var Olav Trygvason,
Og det var Olav Trygvason,

Landet sig åbned, Vår dervar,
durende af Fossebrus,
Stormveir og Havdön rundt omkring dem sælsom var Skogens Sus.

Orgler og Klokker hörtes, kongen så sig om,
Kongen henförtes,


"Her er Grunden funden, funden, Templelhvælvet trodser Helved! Ånden bæver,
Hjertet fyldes, her den störste kun kan hyldes!
Gid min Tro stå stærk som Grunden, stige ren som Jökelrunden,
Ånden nå Naturens Höjde, fyldt af Ham, som sammenföjde."

Olavs Bön vi Alletage, nu som da og alle Da ge :
Ånden bæver, Hjertet fyldes, her den Störste kun kan hyldes!
Gid min Tro stå stærk som Grunden,
stige ren som Jökelrunden, Ånden nå Naturens Höjde,
fyldt af Ham, som sammenföjde!

Fyldt af Ham! Fyldt af Ham!



[Norvégien, texte original par Grieg OP.31]